AI kan være et fantastisk skriveværktøj.
Du kan skrive et første udkast eller en fiks og færdig tekst på få sekunder.
Desværre har det også gjort rigtig mange til dovne skribenter, der bruger den kunstige intelligens (fx ChatGPT, Gemini, Claude, CoPilot m.m.) til at producere tekst efter tekst uden at forholde sig til, hvad robotterne egentlig har skrevet.
Og når AI bliver brugt på en måde, får man tekster, som føles lidt … maskinelle. Og robot-agtige.
Du har sikkert selv prøvet at læse en tekst og tænke:
“Den her lyder lidt som ChatGPT.”
Der er flere ting, der afslører det. Og det seneste år har den lange tankestreg og raketemojien været nogle af de mest omtalte symboler på, at en tekst er AI-genereret. Se flere tegn på en AI-tekst her. Men sandheden er, at det ofte er lidt mere komplekst end brugen af at enkelt tegn.
Og her er 3 ting, der næsten altid afslører, om teksten er skrevet af en robot. Uden at nogen mennesker har forhold sig til indholdet.
1. Generiske eksempler
Alle gode tekster indeholder eksempler. Det ved AI-robotterne godt, og derfor bruger de dem også flittigt, hvis du be’r dem om at skrive en tekst.
Problemet er bare, at de eksempler botterne bruger typisk er generelle som fx:
- “Forestil dig en virksomhed der gerne vil forbedre sin kommunikation.”
- “Mange hundejere oplever udfordringer med at gå pænt i snor.”
- “De fleste løbere kender til …”
Det er teknisk set eksempler. Men det er også eksempler, der kunne stå i næsten enhver tekst om samme emne. De indeholder intet konkret. Ingen ægte menneske, der har oplevet og følt noget. Ingen holdninger, man kan mærke.
Hvis en tekst kun indeholder generiske eksempler er den selvfølgelig ikke nødvendigvis skrevet af en robot, meeeen … det er værd at lægge mære til.
2. Formuleringer med afsnitning fra engelsk
En anden ting, der ofte afslører AI-tekster, er sproget.
ChatGPT er trænet på enorme mængder tekster.
Især enorme mængder af engelssprogede tekster.
Og selv når den skriver på dansk, kan man nogle gange høre ekkoet af engelske formuleringer og ord, der er oversat lidt for direkte.
Hvis jeg fx havde en mønt for hver gang botten har foreslået mig at skrive eksempelvis “skrivningstips” i stedet for “skrivetip”, så ville jeg ha’ … well ja, jeg ved ikke hvor meget. Men en del.
Når en tekst er fyldt med den slags formuleringer kan det være et tegn på, at AI har været på arbejde.
3. Ingen tydelig holdning
Den tredje fejl er måske den mest afslørende. Eller … ej, det må være den anden fejl … elller hov, vent. Det ved jeg faktisk ikke. Men den tredje fejl handler om at mange AI-generede tekster lider af et komplet fravær af holdninger.
AI er nemlig ekstremt diplomatisk.
Botterne trænet til at undgå konflikter og kontroverser.
Og derfor ender mange AI-tekster med at føles meget forsigtige. Og lidt flade og kedelige i det.
Fordi den kunstige intelligens forsøger at være balanceret og neutral, og skriver den ofte ting som: “Der kan være både fordele og ulemper ved at bruge AI.” og “det afhænger af situationen.”
Det er korrekt, men også lidt kedeligt.
De fleste vil ikke kunne sætte fingeren på det her, men de kan mærke det, når de læser. Vi kan nemlig godt li’ tekster med holdninger. Erfaringer. Og præferencer.
“Må jeg så ikke bruge AI til at skrive?”
Jo, for fa’en.
Der er ikke noget galt i at bruge AI til at skrive. Tværtimod. Og hvis du bruger værktøjet rigtigt, kan det gøre skriveprocessen både hurtigere og bedre.
Det kræver bare, at du:
▶︎ styrer processen
▶︎ arbejder videre med første udkast
▶︎ og giver teksten din egen stemme og dine egne holdninger
