Copywriting handler ikke bare om at finde nogle flotte ord og skrive.
Det handler om at skære igennem støjen, skabe engagement og bygge tillid. Det handler om at flytte holdninger og handlinger. Og om at motivere mennesker til at gøre noget.
Der findes universelle skrivetips, men der er også trends der kommer og går.
Såååeh … hvad skal du fokusere på i 2025?
Her er 3 bud:
1. AI-copywriting: Du kan ikke ignorere det længere
🔸 ChatGPT & co er ikke perfekt, men de bliver bedre og bedre.
🔸 De bedste copywriters arbejder med AI, ikke imod den.
🔸 Hvordan du gør: Hvis du endnu ikke har prøvet at bruge fx ChatGPT til at skrive, så kan du starte her (gratis) eller her (betalt masterclass). Du kan bruge AI til at skrive sådan cirka hvad som helst – alt fra nyhedsbreve til hjemmesidetekster, opslag til sociale medier og mails til din chef eller samarbejdspartnere. Og hvis du gør det rigtigt, så bliver teksterne hverken flade eller robotagtige. Tværtimod. De kan blive bedre end noget, du nogensinde har skrevet før.
2. Short & sharp: Mikrocopy er vigtigere end nogensinde
🔸 Ingen læser lange salgstekster medmindre de er ultra-relevante
🔸 CTA’er, produkttekster og headlines skal være lynskarpe og kunne afkodes på det berømte splitsekund.
🔸 Hvordan du gør: Prioritér skarpt i alt, hvad du skriver, og sørg for at bruge tid på at gøre resten skimmevenligt, så læseren kan få de vigtigste pointer med, selvom hun ikke læser din tekst.
3. Gennemsigtighed sælger: Ingen gider falske løfter
🔸 Folk er trætte af bullshit, og vi er generelt blevet mere skeptiske over for løfter, der lyder for gode.
🔸 Brands og soloselvstændige, der skriver ærligt og autentisk, vinder kunder
🔸 Hvordan du gør: Drop alle marketing-flosklerne, og skriv, som du taler. Du kan sagtens bruge ChatGPT, men sørg for at krydre de AI-generede tekster med anekdoter, storytelling og personlig skrivestil.
Vil du ha’ endnu flere gode råd til at skrive?
Så tilmeld dig 9 dages miniskrivekursus – det koster ikke andet end din e-mail-adresse. Til gengæld skal du regne med løbende at få tilbud på online skrivekurser og gode skriveråd, selvfølgelig ✍️
0 kommentarer