Sådan snyder du genvej med skrivemodeller

af | apr 1, 2026 | AI, Copywriting, Skriv godt, Skriv så det sælger, Tekstforfatning

I dette blogindlæg gennemgår vi, hvad skrivemodeller er, og du får en lynintroduktion til nogle af de mest brugte, samt hvordan du kan bruge dem (med eller uden AI). Og hvis du tror, at skrivemodeller (eller copywriting formular) er noget, smart og nyt, som nogen har fundet på, så er det på tide med en lille overraskelse.

For skrivemodeller er bestemt ikke et nyt redskab.

Journalister bruger dem.

Forfattere bruger dem.

Taleforfattere bruger dem.

Kommunikationsfolk bruger dem.

Reklamefolk bruger dem i den grad også.

Ikke fordi de mangler fantasi, men fordi det er nemmere for vores menneskehjerne at skrive noget genialt og kreativt, hvis vi giver den en ramme at arbejde indenfor. Skrivemodeller er i virkeligheden bare nogle fleksible rammer, der gør det nemt at skrive … og som tilfældigvis er sammensat, så indholdet i en tekst kommer i en god rækkefølge, der fascinerer og overbeviser læseren.

Fun fact: Skrivemodeller er ikke kun geniale, hvis du skriver tekster på den gode gammeldags måde. De er også fantastiske til at styre den kunstige intelligens, hvis du skriver tekster med ChatGPT og AI.

Hvad er en skrivemodel (copywriting formula)?

For hver gang du skriver en tekst, træffer du en masse beslutninger:

▶︎ Hvad skal komme først?
▶︎ Hvad skal komme bagefter?
▶︎ Hvordan skal budskabet bygges op?
▶︎ Hvornår skal du præsentere løsningen?
▶︎ Hvornår skal du komme med argumenterne?

Det er præcis dét, skrivemodeller hjælper med.

… og nej.

Skrivemodeller gør IKKE tekster kedelige.

Det svarer til at sige, at alle huse er ens, fordi de har et tag. For to mennesker kan bruge præcis den samme model og ende med vidt forskellige tekster. Den ene skriver som en jurist. Og den anden skriver som en lettere overtræt tekstforfatter med adgang til lidt for meget kaffe og ustabilt internet.

5 skrivemodeller der er værd at kende

Der findes MANGE forskellige skrivemodeller. Nogle er gode til salg. Nogle er gode til content. Og andre kan du bruge til at skrive testimonials eller bygge en hel roman op omkring.

Her får du 5 af de skrivemodeller, jeg oftest anvender som tekstforfatter 👇

▶︎ AIDA
▶︎ PAS
▶︎ BAB
▶︎ QUEST
▶︎ PPPP

AIDA: Attention → Interest → Desire → Action

AIDA er nok en af de mest kendte copywritingmodel, og den er god til alt fra salgssider til nyhedsbreve og annoncer og … ja, sådan cirka alt, hvor du har brug for at fange målgruppens opmærksomhed og overbevise dem om, at de skal reagere.

PAS: Problem → Agitation → Solution

Denne model er mange tekstforfatteres yndlingsmodel. Det skyldes formentlig, at den måde er enormt nem at huske, super nem at bruge og ekstremt effektiv, da den sætter ord på det problem læseren oplever:

Start med problemet.

Understreg hvorfor det er et problem.

… og præsenter til sidst løsningen i form af gode råd, noget man kan købe m.m.

BAB: Before → After → Bridge

Her er en model, der god til cases, kundehistorier, forandringer og alle de tidspunkter, hvor du gerne vil bruge storytelling.

Den er bygget op, så teksten starter med at sætte ord på situationen før. Så situationen efter. Og til sidst forklarer læseren, hvordan man kan komme derhen.

QUEST: Qualify → Understand → Educate → Stimulate → Transition

Quest er en lidt mere avanceret skrivemodel end nogle af de andre. Ikke fordi den er svær at bruge, men fordi den indeholder flere elementer. Det gør den rigtig god til at overbevise skeptiske læsere, fordi de vil føle, at du forstår dem.

PPPP: Picture → Promise → Prove → Push

Vil du gerne ha’ læseren til at se det potentielle resultat for sig? Så er det PPPP, du skal ha’ fat i. Og selvom den oprindeligt er designet til landingpages og salgssider, så er den også genial til content.

Hvilken skrivemodel er bedst?

Tjah … det svarer til at spørge, hvilket værktøj der er bedst til at bygge et hus … og det kommer jo lidt an på opgaven. En hammer er god til nogle ting … men ikke hvis du skal skrue en skrue i.

Sådan er det også med skrivemodeller.

Du har brug for flere forskellige, og kunsten er at vælge den model, der passer til opgaver.

AI har skrivemodeller vigtigere

ChatGPT, Claude, Gemini, Copilot og alle de andre bliver bedre og bedre til at skrive. Men du får de bedste tekster, hvis du selv styrer skriveprocessen. Og fx giver robotterne en tydelig struktur i form af en skrivemodel.

De er faktisk blevet lidt af en hemmelig fjernbetjening til gode AI-tekster.