Dette blogindlæg skal handle om stavefejl. Det skal handle om, hvordan fejl kan gi’ fysiske symptomer på stress. Men også om hvorfor din tekst ikke behøver være perfekt for at være god.
Du kender det helt sikkert.
Du har lige skrevet en tekst.
Det kunne være et nyhedsbrev.
Du har gjort dig umage med at skrive. Læst korrektur. Og læst korrektur igen. Og så har du sendt den. Til hele din nyhedsbrevsliste. Inklusiv din chef.
… men så ser du det!
Lige der.
I sætning nummer to.
Der står selvskab i stedet for selskab.
What the freaking f*ck har dine tommelfingre tænkt på!? 😱😭
Du ved udemærket, hvordan man staver til selskab. Du har fuldstændig styr på reglerne, og du er bestemt ikke ligeglad, for hvad siger det ikke om dig, at du lader den slags slippe igennem? Derfor mærker du det også straks. Mikrobølgen af skam. Og du får lyst krølle dig sammen som en snegl og grave dig ned i nærmeste digitale muldvarpesystem.
“Det er pinligt at stave forkert”
Der findes faktisk meget interessant forskning om, hvordan vi reagerer på stavefejl og sproglige fejl – og hvordan vi dømmer andre ud fra dem.
En amerikansk undersøgelse fra University of Michigan (2016) viste fx, at læsere bedømte personer som mindre intelligente, mindre venlige og mindre troværdige, hvis deres tekster indeholdt stave- og grammatikfejl. Og et studie fra University of Birmingham viser, at vores hjerte ændre rytme på samme måde som ved en stressreaktion, når vi læser tekster med mange stave- og kommafejl.
Kort sagt: Det giver altså rigtig god mening, at vi hader at blive taget i ha’ stavet noget forkert.
For stavefejl gør noget ved os.
Også selvom det bare er et ekstra bogstav.
Og også selvom vi godt ved, at det er umuligt at undgå alle fejl altid. At det er menneskeligt at fejle, og at vi allesammen kommer til at placere en tommelfinger forkert på tastaturet af og til.
8 alt for typiske stavefejl på dansk
Er du nysgerrig på, hvilke stavefejl, der dukker op igen og igen? I alle typer tekster … i skoleopgaver, jobansøgninger, e-bøger, blogindlæg, salgstekster og LinkedIn-opslag og så videre og så videre?
Her får du et samlet overblik:
1. Fejl ved sammensatte ord
“Chokolade kage”, “hunde træning”, “sommer jakke”
Sammensatte ord er en klassisk faldgrube. Og det burde ellers være så nemt: To ord = ét samlet begreb = ét ord. Sådan er det (næsten) altid på dansk. Måske skyldes fejlen, at det kun er på dansk, at ordene skal klistres sammen? På engelsk skal de nemlig (oftest) deles op.
2. Nutids-r-fejl
“Han køre bil” vs. “Han kører bil”
Denne fejl har uden tvivl kostet mange røde streger i diktater. Men mange voksne kan også snuble i nutids-r, selvom reglen egentlig er simpel: Hvis du kan sætte “jeg” foran, skal der ikke r på. “Jeg køre”? Nej. “Jeg kører”? Ja.
3. Bøjningsfejl i navneord
“Leverandørere”, “flere madvare”
Bøjninger kan snyde mange, især i flertal. Her kommer mange kommer til at “overrette”, som når man fx skriver “leverandørere” i stedet for “leverandører”.
4. Udtaleprægede fejl
“Ærgeligt” i stedet for “ærgerligt”, “intiligent” i stedet for “intelligent”
Vi skriver ofte, som vi taler – og det er ikke altid en god idé, når det gælder stavning. Når man ikke kan høre det der ekstra “r” i “ærgerligt”, kommer mange til at springe det over.
5. Store og små bogstaver
“danmark”, “mandag” og “Ole har en Hund”
Mange glemmer store begyndelsesbogstaver – især i proprier som stednavne og personnavne. Det er især blevet sværere, nu hvor vi skriver så meget på telefon, hvor autokorrektur har sin helt egen plan.
6. Ortografiske fejl
“Diskoterer” i stedet for “diskuterer”, “koncentret” i stedet for “koncentreret”
Det her er de fejl, hvor vi kommer lidt for langt væk fra virkeligheden. Vi gætter. Vi skyder fra hoften. Og nogle gange rammer vi ikke. Dansk Sprognævn kalder dem “ortografiske fejl”, og de er meget almindelige, især når man ikke har set ordet så tit på skrift, men bare har hørt det. Det sker for alle. Selv for sprognørder.
7. Nogen / nogle
“Der var ikke nogle hjemme” – burde være “nogen”
Den her kan skabe hovedbrud for selv erfarne skribenter. Reglen er lidt teknisk: “Nogen” bruges i spørgsmål og nægtelser (“Er der nogen hjemme?”, “Der var ikke nogen”), mens “nogle” bruges i konkrete mængder (“Jeg har nogle bøger”). Det er dog en fejl, som de færreste opdager. Medmindre de arbejder i forlag eller på universitetet.
8. Ligge / lægge
“Jeg skal ligge bogen på bordet” vs. “Jeg skal lægge bogen på bordet”
Hvis du er i tvivl, så velkommen i klubben. Denne fejl lever i bedste velgående, fordi forskellen er svær at mærke i munden. “Lægge” kræver et objekt. “Ligge” gør ikke. Det ved du måske godt, men i skyndingen ryger det alligevel ud med forkert verbum. Det er én af de mest almindelige fejl, også blandt dansklærere (shhh).
Psssst … er du opmærksom på, at du kan bruge kunstig intelligens (aka AI og ChatGPT) til at læse korrektur på dine tekster?
Du kan stadig ikke undgå stavefejl helt, men du vil opleve, at robotterne kan fange de fleste pinlige stavefejl, slåfejl, kommafejl og andre fejl i fx talemåder eller inkonsekvens.
Og det bedste er, at de kan gøre det enormt meget hurtigere end du selv kan.
Hvis du ikke er kommet i gang med at bruge AI endnu, så kan du få en introduktion i masterclass’en her og bl.a. lære, hvordan du kan læse effektiv korrektur på rekordtid. Og hvis du allerede er i gang og har styr på det fundamentale, så kan du få de bedste tekstforfatterhacks til at skrive markant bedre tekster her.
0 kommentarer