10 idéer til scroll-stoppende content, din målgruppe vil elske

“Okay, hvad kan jeg dele for at nå virkelig langt ud og få en masse synlighed?”

Sådan tænkte jeg selv engang.

Hvis du nogensinde selv har tænkt sådan, så er dette blogindlæg skrevet til dig. Her får du nemlig 10 idéer til værdifuldt indhold, som din målgruppe vil elske.

▶︎ Men husk, at det ikke kun handler om at dele noget!
▶︎ Det handler om at dele noget, der er værdifuldt, interessant og spændende for din målgruppe.

Hvis du gør det, så kan du nemlig ikke undgå at tiltrække både følgere og engagement. For så sender du nemlig også et signal til algoritmen om, at dit indhold skal ha’ stor rækkevidde.

Her får du 10 idéer til content, du kan dele på sociale medier som fx facebook, instagram og LinkedIn.

#1 HJÆLP

Hvad har din målgruppe brug for hjælp til? Hvordan kan du hjælpe dem lige nu? Og hvordan kan du gøre deres liv nemmere alllerede i dag? Gode råd, tips og vejledninger er genialt til at etablere dig som ekspert og go-to-stedet i din branche. Jo mere ny og ukendt din brand er, jo mere bør du fokusere på at hjælpe.


#2 MYTH BUSTER

Hvilke misforståelser og myter tror din målgruppe på? Hvad gør de forkert, og hvad kan du nemt hjælpe dem med at ændre?Hvis du kan gi’ dine følgere en ‘aha’-oplevelse eller en “wauw, hvorfor har jeg ikke vidst det tidligere”-oplevelse, så glemmer de dig ikke igen.

#3 RESEARCH

Brug de sociale medier aktivt til at blive klogere på din målgruppe, SAMTIDIG med at du giver værdi. Stil spørgsmål, lav afstemninger og undersøg på den måde, hvad din målgruppes udfordringer og invendinger er, og hvad de bedst kan li’. Vi mennesker elsker tests og afstemninger.

#4 UNDERHOLDNING

Du må ikke undervurdere effekten af at være sjov! De fleste bruger de sociale medier som tidsfordriv, og hvis du kan få dine følgere til at grine, så står du stærkt ift. engagement. Del en sjov video, et sjovt billede, et skørt citat, eller lær hvordan du skriver med humor.

#5 LIKEABILITY

Vis lidt af dig selv; del dine værdier, behind the scenes og små episoder fra din hverdag for at skabe relationer til dine følgere. Det får dem til at følge mere loyalt med og gør det faktisk nemmere for dig at sælge til dem (vi køber af dem, vi kan li’). Husk blot, at det skal være relevant! Det er ikke nødvendigvis godt at dele et billede af din flotte frokost … med mindre du er kostvejleder, eller det på anden måde har en naturlig sammenhæng med din virksomhed og dine følgeres interesser.

#6 BEVIS

Bevis, at det du sælger virker! Del historier, før/efter billeder, tal og/eller citater fra succesfulde kunder, der har opnået det, som resten af din målgruppe drømmer om. Det handler ikke kun om, at du skal sælge, men om at du skal skabe identifikation, inspiration og motivation. Gi’ dine følgere troen på, at de kan opnå resultater. Vis at din metode virker. Vi mennesker elsker at blive inspireret til et bedre liv.

#7 ANEKDOTER

Lær at gribe de små episoder i hverdagen, som er værd at fortælle om (læs: spændende for din målgruppe at høre om). Anekdoter er en uudtømmelig kilde til godt content. Så del det, når du er blevet klogere, når der er sket noget sjovt, når en kunde stiller en godt spørgsmål, eller når der skete noget lærerigt, overraskende eller chokerende til din workshop eller i din butik.

#8 NEWS & TRENDS

Dine profiler på de sociale medier skal være the-go-to-place, når folk skal opdateres på dit emne. Del analyser, nyheder og relevant viden … og sig det gerne på en anden måde end alle andre, og brug din unikke vinkel for at blive opfattet som førende ekspert.

#9 PASSION

Fortæl, hvorfor du gør det, du gør. Del din mening om det du sælger eller noget, der sker lige nu! Speak up! Og lad være med at dele alt med et strategisk filter på. Ærlighed er stærkt. Og når du deler noget, der er vigtigt for dig kan andre mærke det – og det reagerer vi på. Især hvis vi oplever et værdifællesskab.

#10 GENBRUG

Har du lavet et opslag, der performede godt? Fantastisk, for så er det oplagt at genbruge det samme content. Måske kopierer du det direkte og deler på andre sociale medier med det samme. Eller måske venter du et par uger eller måneder, skriver det om, skifter billedet og deler det igen.

… og nu er spørgsmålet så bare, hvilken af de 10 idéer til content, du vil prøve af først?

Skriv din mening her

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *