Sådan bruger du ChatGPT til at skrive bedre tekster

Med redskaber som ChatGPT har vi fået helt nye muligheder for at skrive. Og der er ingen tvivl om, at ChatGPT og AI generelt kommer til at hæve både niveauet og tempoet. For alle. Uanset om du tilhører en af dem, der har svært ved at skrive, eller om du har ret godt styr på det med ord.

Kan du huske, hvad du tænkte, første gang du hørte om ChatGPT?

Det kan jeg.

Og jeg var ikke ligefrem fan.

Jeg var tværtimod virkelig skeptisk. For helt ærligt. Hvor god kunne den her tekst-robot egentlig være? Den kunne vel ikke skrive lige så godt som mig? Og derudover var jeg nervøs. For hvis ChatGPT virkelig var så god (og der var vel en grund til at folk var så begejstrede?), ville jeg så stadig kunne leve af at skrive? Og leve af at lære andre at gøre det?

Jeg havde allermest lyst til bare at lukke øjnene og glemme udviklingen. Men samtidig vidste jeg jo også godt, at det ikke kan nytte noget bare at stikke hovedet i jorden. For teknologien var kommet. Uanset om jeg ville det eller ej.

Så hvad gjorde jeg?

Jeg tog en dyb indånding og besluttede mig for at prøve det af.

Og min skepsis blev lynhurtigt vendt til begejstring.

Selvom der er mange, der har det ligesom mig – især når de først har prøvet ChatGPT af – så findes der også mange fordommme og meninger. Der er mange, der siger ting som:

  • “ChatGPT kan ikke skrive godt nok”
  • “ChatGPT skriver tekster, der lyder som en robot”
  • “ChatGPT kan ikke lære mig noget”

Problemet er bare, at de fleste af dem, der kommer med ovenstående udtryk enten ikke har prøvet ChatGPT. Eller også har de ikke forstået, hvordan de skal bruge ChatGPT for rent faktisk at kunne skrive gode tekster.

Hvordan du gør det, kommer vi ind på senere.

Men først vil jeg præsentere dig for, hvor mange muligheder, der i virkeligheden er for at bruge ChatGPT til at skrive bedre. 

 

Hvilke tekster kan du bruge ChatGPT til at skrive?

Helt kort fortalt kan du bruge ChatGPT til at skrive alle typer tekster. Oh yes. Den er god nok. Og det var ALLE typer tekster.

Det gælder alt lige fra profesionelle tekster, der skal sælge til kreative og contentbaserede tekster, der skal skabe engagement og tillid.

>> Tjek masterclass’en ud, hvis du vil lære at bruge ChatGPT til at skrive bedre tekster 

Skriv bedre tekster med ChatGPT

Du kan fx bruge ChatGPT, hvis du skal skrive:

  • nyhedsbreve
  • opslag på sociale medier
  • blogindlæg
  • webtekster
  • salgssider
  • annoncer
  • guides
  • e-bøger
  • ansøgninger
  • … og alle de mange mails, du skal sende til chefen, kollegaer, samarbejdspartnere, kunder og alle mulige andre hver dag.

Spørgsmålet er egentlig bare, hvad du har brug for hjælp til?

 

Hvilke skriveopgaver kan du bruge ChatGPT til?

Du kan bruge ChatGPT

  • få ideer til content
  • finde på overskrifter og titler 
  • finde synonymer
  • udvikle din skrivestil
  • spice dit sprog op
  • finde søgeord til SEO
  • læse korrektur
  • tjekke argumenter
  • strukturere dine tekster
  • brainstorme på call-to-actions
  • skrive mere sælgende
  • til at få inspiration til, hvad du skal skrive om.

 Og denne liste kunne fortsætte i det uendelig. Eller … måske ikke i det uendelige, men den kunne i hvert fald sagtens gøres længere. 

Den pointe, du skal ta’ med dig, er, at ChatGPT kan bruges til ekstremt meget i skriveprocessen. Mulighederne er mange. 

Det sværeste er at lære at bruge ChatGPT på den rigtige måde.

 

“Kan man så bare bede ChatGPT om at skrive et nyhedsbrev … eller hvad?”

Det korte svar er nej. Det er sjældent en god idé “bare” at spørge ChatGPT om den ikke lige kan skrive et nyhedsbrev (eller en anden tekst) om et bestemt emne, så du kan sælge et bestemt produkt (eller hvad der nu er dit mål).

Men du kan jo prøve og se, hvad der sker?

ChatGPT bliver hele tiden bedre og har udviklet sig helt enormt i 2023, så hvem ved, om det bliver muligt engang i fremtiden?

Lige nu vil resultatet dogl typisk være en meget … ahem … tør og robotagtig tekst.

 

Sådan skal du gøre, hvis du vil være bedre til at ChatGPT

Når du bruger ChatGPT til at skrive, så er der især to ting, du skal vide. Den første ting er, at du skal lære at stille de rigtige – gode – spørgsmål.

Resultatet er 100% afhængig af, at du forstår at spørge på en måde, der får ChatGPT til at komme med gode svar. Som du kan faktisk kan bruge. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at lære at skrive gode prompts (det kalder man de beskeder, du sender til ChatGPT).

>> I masterclass’en her kan du lære alt om at skrive prompts

Den anden ting du skal vide er, at det ofte fungerer godt, hvis du deler processen op i mindre bidder. Så du fx først arbejder med overskriften. Derefter kan du fx arbejde med indledningen eller udvalgte eksempler eller et par call to actions … ja, hvad end din tekst nu skal indeholde.

8 gode råd, du kan følge, når du skal skrive tekster med ChatGPT ✍️

  • Definér formålet: Beslut dig for, hvad formålet med teksten er. Skal den informere, underholde, overbevise eller …? Skriv formålet til ChatGPT.
  • Identificér målgruppen: Husk, at fortælle ChatGPT, hvem dine læsere er. Inddrag det der kan være relevant for din tekst.
  • Bestem emnet: Fortæl ChatGPT, hvad teksten skal handle om (hvis du ikke har nogen idéer, så start med at bede ChatGPT om hjælp til at finde en idé).
  • Skrivestil og tone: Angiv den ønskede skrivestil (formel, afslappet, teknisk osv.) og tone (humoristisk, entusiastisk, seriøs osv.). Det sikrer, at din tekst bliver skrevet i den stil, du ønsker.
  • Anvisninger til struktur: Du kan bede ChatGPT om at komme med forslag til struktur, før du skriver, men når selve teksten skal skrives, så fortæl ChatGPT, hvilken struktur, du ønsker (overskrifter, afsnit) samt nævn nøglepunkter, du vil inkludere.
  • Redigér og tilpas: Redigér det indhold som ChatGPT vender tilbage med og tilpas det. Bed om nye forslag og ændringer, indtil du er tilfreds.
  • Akkreditering: Hvis du offentliggør indholdet, du har skrevet, så overvej om du vil nævne ChatGPT som medforfatter eller kilde.
  • Lær og tilpas: Du bliver kun god til at bruge ChatGPT, hvis du øver dig. Så øv dig, og lær af dine erfaringer. Så vil du opleve, at det efterhånden går både hurtigere og nemmere for dig at skrive med ChatGPT.

Fun fact: Denne liste er faktisk skrevet af ChatGPT og kun justeret ganske lidt. Læs lige punkterne igen, og overvej om du stadig er skeptisk overfor ChatGPT, og hvad kunstig intelligens kan bruges til.

 

Vil du skrive bedre tekster med ChatGPT?

Det kræver hverken, at du er en teknik-ninja eller tekstforfatter at blive bedre til at skrive med ChatGPT.

Tværtimod.

Og du kan komme i gang med det samme lige her:

Hvilket online skrivekursus passer til dig?
Skriv bedre tekster med ChatGPT

Skriv din mening her

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *